teknik og Materiel

Dokumenteret effekt af Blåmuslinger

En særlig form for muslinger er de såkaldte miljømuslinger. Et naturligt spørgsmål er så, hvad en miljømusling er og hvordan adskiller den sig fra andre muslinger? Svaret er, at der ikke er nogen forskel. Det, der adskiller en miljømusling fra de andre blåmuslinger, er hvorfor den bliver produceret, hvordan den bliver produceret og i et vist omfang hvad vi gør med blåmuslingerne efter de er produceret.

Miljømuslinger bliver fortrinsvis produceret for at de kan fjerne næringsstoffer og dermed mindske de negative effekter, fx iltsvind, af den alt for store tilførsler af næringsstoffer fra land til vores kystnære farvande. Fidusen er altså at bringe nogle af den kvælstof og fosfor, som tilføres fx Limfjorden tilbage til land ved at dyrke blåmuslinger på liner, som høstes og dermed bringer næringsstofferne tilbage på land.

 

Fra larve til yngel

Linemuslinger, opdrættede muslinger eller dyrkede muslinger. Kært barn har mange navne, som alle dækker over det samme, nemlig at muslingerne er blevet opdrættet i stedet for at blive fisket.

Opdræt af muslinger adskiller sig fra opdræt af andre dyr, fx fisk, ved at det er baseret på naturens principper: Muslingelarver, der naturligt findes i vandet, sætter sig på udhængte materialer, hvor de lever af at filtrere vandet for mikroskopisk små planktonalger, der naturligt er i havvandet.

Høst af yngel

Opdrætteren sørger for, at der er noget muslingerne kan sætte sig på og derefter holde dem oppe i vandsøjlen, hvor der naturligt er mest mad.

Ved at dyrke muslingerne oppe i vandet i stedet for nede på bunden, hvor de normalt lever, sørger opdrætteren for at undgå muslingernes naturlige fjender, som fx søstjerner, at der er mest muligt føde til muslingerne, og at føden ikke blandes med sand. De bedre fødeforhold og næsten ingen fjender er med til, at linemuslinger vokser meget hurtigere end bundmuslinger og får et større kødindhold

Næringsstoffer som kvælstof og fosfor optages af planktonalgerne, som udgør blåmuslingernes føde. Blåmuslinger filtrerer vandet for mikroskopiske partikler, som hovedsageligt består af planktonalger, og som er den vigtigste fødekilde for blåmuslinger. Blåmuslinger har en god appetit, og en blåmusling på 4 cm kan under optimale forhold filtrere omkring 80 L vand i døgnet, hvorved store blåmuslingebestande kan fjerne anselige mængder af planktonalger fra vandet. En del af den optagede næring omdannes til kød (væv) i blåmuslingerne, og når muslingerne høstes, fjernes nærringsstofferne fra vandmiljøet igen. Så miljømuslingeren bidrager til et bedre miljø ved både at gøre vandet klarere gennem at filtrere vandet og ved at fjerne næringsstoffer, når de bliver høstet.

Filtration hos blåmuslinger

En blåmusling filtrerer 7 til 10 liter vand i timen. Mindre renser 80 liter i døgnet. Det bliver til mange liter når et anlæg kan 

Tilberedning

Blåmuslinger er gourmet mad til de kræsne, eller fodder til økologisk landbrug. eller fiskefodder i dambrug.

Opdrætsanlægget er ca. 25 x 70 m stort, og hjørnerne af anlægget er markeret med gule hjørnemarkeringer. På sådan et anlæg kan der være 9 hovedliner samlet i 3 grupper af hver 3 liner, og fra linerne hænger ca. 9 km bændel, lidt afhængig af vanddybden under anlægget.

I maj-juni er larverne så store, at de er klar til at bundfælde og blive til egentlige muslinger i ministørrelse. De sætter sig på alle ledige overflader, bundgarnspæle, sten, både, muslingeskaller osv., og det udnytter opdrætteren ved at have sit yngelfang klart. Her sætter de små muslinger sig i millionvis og er i starten på størrelse med et sandkorn.

Hen over sommeren vokser muslingerne og har omkring august nået en størrelse på 15-25 mm lidt afhængig af, hvornår gydningen fandt sted, og hvor varmt vandet har været. I denne periode skal opdrætteren hele tiden se til sine liner, for i takt med, at muslingerne vokser, bliver de tungere, og han skal derfor binde flere bøjer på linerne for at holde det nederste af bændlerne fri af bunden. Opdrætteren skal løbende ”bøje op”. Hen over sommeren kommer der også flere mindre nedslag af larver, der dels øger vægten af bændlerne, dels gør, at ikke alle muslingerne på bændlerne er lige store.

I august-september begynder næste fase. Nogle opdrættere høster på dette tidspunkt al ynglen af bændlerne. Den høstede yngel bliver sorteret efter størrelse og derefter puttet i lange tynde net kaldet ”strømper”. Strømperne kan være lavet af forskelligt materiale og være enten kontinuerte – det vil sige hænge som endeløse guirlander på hovedlinerne – eller enkelt-strømper af 2-3 m længde.

Når muslingerne er blevet strømpet, kommer de ud at hænge på anlægget igen. Ved at strømpe muslingerne sikrer opdrætteren sig, at muslingerne dels har optimale vilkår og dels får en ensartet størrelse ved høst. Nogle opdrættere vælger ikke at strømpe, fx fordi de ikke vil investere indsatsen i strømpning. De får en mindre arbejdsindsats, men et mere uensartet produkt og som regel færre muslinger.

Frem til muslingerne har nået høstklar størrelse på ca. 45 mm, passer de sig selv i strømperne eller på nettene. I denne periode skal opdrætteren bare følge med i muslingernes vækst og bøje op med jævne mellemrum. Om vinteren kan det dog blive nødvendigt at ”bøje ned”, det vil sige tage bøjer af hovedlinerne for at sikre, at alle bøjer kommer under isen. Sidder bøjerne fast i isen, kan hele eller dele af anlægget blive revet med, når isen går.

Efter 10-18 måneder har muslingerne nået den rette størrelse og kan høstes.

Et standardanlæg kan producere 40-80 tons muslinger om året. En opdrætter har dog som regel brug for mere end et anlæg, for der skal både være plads til at opsamle larverne – også kaldet yngel – og til at dyrke til høstklar størrelse.

 

Close Menu
×
×

Cart